SEO

Vi googler alt. Så enkelt er det. Google er blevet vores nemmeste vej til viden. Derfor er SEO eller søgemaskineoptimering også blevet en uuomgængelig del af din indsats online, når du vil sikre dig opmærksomhed og have kunder i forretningen.

Statistikken taler sit tydelige sprog om, hvor vigtigt det er, at hjemmesiden har en god placering i Google: Hele 88 % bruger internettet til informationssøgning – det gælder både forbrugere og virksomheder. SEO er en af de vigtigste veje til en god placering i søgemaskinerne – helst på side et og helst i toppen.

Når du vil opnå en bedre placering i Google med søgemaskineoptimering, er det vigtigt at finde de ord, der er rigtige for din virksomhed og dine ydelser – set med modtagerens øjne. Det handler ikke om, hvad du vil sælge, eller hvilke ord du gerne vil findes på, men om hvilke søgeord din modtager bruger.

Vi hjælper dig med alle aspekter af SEO lige fra analyse, strategi og tekstforfatning, så din hjemmeside opnår en god placering med de rigtige søgeord.